skivegf.dk forårsopvisning 2016 nr 2001

Salling Bank Pokalen 2016

gymnastikadmin SGF Nyheder

Årets modtager af Salling Bank Pokalen er en særdeles entusiastisk og engageret træner. Det er en ildsjæl, der bruger mange timer på forberedelse af årets sæson samt årets opvisningsprogram, da hun ikke gør noget halvt. Modtageren er yderst fantasifuld, idérig, nytænkende og kreativ samt klar på nye udfordringer. Hun er et konkurrencemenneske, der lægger vægt på at præstere og yde sit bedste hver gang. Hun er i stand til at lære fra sig og er åben for selv at lære nyt og lade sig inspirere af andre. Hun går til gymnasterne med gejst og glæde, og forventer at de er hårdtarbejdende og målrettede – ligesom hende selv.

Årets modtager er viljestærk og overgår år efter år sig selv, hvad angår ambitionsniveau, kostumer og kreative indslag.

Jeg vil gerne se showpigernes træner Tenna Nørgaard Gundersen heroppe som modtager af årets Salling Bank pokal.