Jysk Open

Så er det nye tidspunkt for Jysk Open 2017 fundet.
Det bliver den 18. og 19. november.

Invitation mm kommer snart her på siden.

Med venlig hilsen
KIG afdelingen i Skive Gymnastikforening

JYSK OPEN 2016
Skive gymnastikforenings afdeling for kvindelig idrætsgymnastik afholdt for 7. gang Jysk Open i Sport & Event Center Jebjerg. Der deltog 60 gymnaster fra Tyskland, Norge og Danmark.
Lørdag var det de yngste piger i Pige A og B rækkerne der konkurrerede. Samlet vinder i Pige A blev Lina Köhlert fra Hamburg, 2. pladsen gik til Skives Line Søgaard der også fik vandrepokalen for bedst placerede dansker samt vandt sølv på hest og i barre. 3. pladsen gik til Michelle Hulegaard Lyng fra Skive der også vandt guld på bom. Dagmar Jensen blev samlet nr. 6 og vandt bronze i barre. Sarah Frøslev blev samlet nr. 8 og vandt bronze på hest. Cecilie Kristensen blev samlet nr. 10.

I Pige B vandt Isabella Bøckhaus fra KG66 samlet, samt fik pokalen for bedste dansker. 2. pladsen gik til Emilie Beckmann fra Hamburg og 3. pladsen til Anastasia Heinrich ligeledes fra Hamburg.

Lørdagens konkurrencer gik rigtigt godt. Dommerne var hurtige, så konkurrencen var overstået ca 1 time før forventet så der var tid til at lege før aftenens banket hvor forældre, instruktører og gymnaster hyggede sig sammen.

Søndag var de ældste gymnaster i konkurrence. I Junior A vandt Amalie Rosendahl fra Farum Gymnastikforening samlet samt fik pokalen som bedste dansker. Sølvmedaljen samlet gik til Skives Sofie Søgaard der også vandt sølv på hest, barre, bom og gulv. Bronzemedaljen gik til Liza Potomkina fra Farum Gymnastikforening.

I Junior B Vandt Skives Victoria Christensen guldet samlet samt pokalen. Hun vandt også guld på hest, barre og gulv. Sølv samlet gik til Olivia Bering fra Helsingør gymnastikforening og bronze gik til Linda Simonsen fra Svendborg Gymnastikforening

I Senior A gik 1. pladsen og vandrepokalen til Freja Vedersø Fransen, 2. pladsen til Annika Heimer fra Hamburger Turnerschaft 1816 og 3. pladsen til Clara Dahl Meincke fra Farum Gymnastikforening.

I Senior B gik 1. pladsen til Line Maagaard fra Helsingør Gymnastikforening, 2. pladsen til Amy Surry fra Greve Gymnastikforening og 3. pladsen til Mathilde Zeuthen Pedersen ligeledes fra Greve Gymnastikforening.

Efter søndagens præmieoverrækkelse i alle 4 rækker bemærkede KIG formanden at alle gymnasterne stod med mindst 1 medalje om halsen.

Ingen af weekendens deltagere gik tomhændede hjem. Alle fik en Jysk Open trøje og en eller flere gaver fra en af de mange sponsorer.

Skives Master Instruktør Hanne Laursen var godt tilfreds med sine gymnaster: ”2 pokaler og medaljer til de fleste af mine gymnaster er et rigtigt godt resultat som jeg er rigtig tilfreds med.”

Alt i alt var det en velafviklet konkurrence med gode sportslige resultater og god stemning også til dem der ikke kom på medaljeskamlen.
Se alle billederne fra weekenden i vores facebook album Jysk Open 2016
Resultat Regneark-Pige-A-2016
Resultat Regneark-PigeB-2016
Resultat Jysk Open 2016 resultat Junior og Senior